Peter Grishauges oversigt over slægter i Vust er opdateret med nye oplysninger om Kjærgaard familien:
Kjærgård-slægten stammer fra en gård i Arup sogn. Herfra drog en søn Poul Jensen Kjærgård i begyndelsen af 1700-tallet ned til Vust og blev gårdfæster i matr. nr. 14. Han fik fem børn som alle blev bosat i Vust og omliggende sogne og dermed en stor efterslægt på egnen. Poul Kjærgårds far, Jens Larsen, var ud af en gammel Hanherred-slægt Brun, som kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet.
1. Poul Svenningsen død før 1693. Han var fæster af matrikel nr. 10 i Ejerslev på Mors og var gift med Anne Thomasdatter, død efter 1700.
Børn:
2. i Anne Poulsdatter født o. 1666.
Anden Generation
2. Anne Poulsdatter født o. 1666 i Ejerslev på Mors, gift (1) med Jens Laursen Brun, født o. 1666 i Arup, (søn af Laurs Jensen Bruun og Birgitte Michelsdatter) død 1694 i Arup, gift (2) med Anders Jensen Kjærgård, født o. 1663 i Kjærgård i Hesselbjerg som søn af Jens Jensen Kjærgaard. Anne Poulsdatter døde 1727 i Arup. Jens Brun og Anders Kjærgård var fæstegårdmænd i den ene halvdel af Nørre Arup matrikel nr. 8, først som rytterbønder, og Anders fra 1716 under baron Rudolph von Gersdorph, administreret af Vesløsgård. Det er den anden halvdel af den gamle matrikel nr. 8, der i dag hedder Kjærgård.
Børn:
3. i Poul Jensen Kjærgård.
ii Lauritz Jensen født 1693 i Arup, død 1693.
iii Lauritz Jensen født 1694 i Arup.
iv Anne Andersdatter født 1696 i Arup.
v Johanne Andersdatter født 1698 i Arup.
vi Jens Andersen født 1701 i Arup.
4. vii Maren Andersdatter født 1702.
iix Jens Andersen født 1706 i Arup.
ix Brigitte Andersdatter født 1711 i Arup.
Opdateres også i Vust-slægter: Vust slægter
Ovenstående er baseret på oplysninger fra John Dehn.