Skinnebus på Thisted-Fjerritslev banen (TFJ) – lidt nostalgi

TFJ_skinnebus_Klim_1968


Skinnebusserne blev produceret og indsat i perioden 1948-52 og fungerede frem til 1969,
hvor det allersidste tog på TFJ-banen kørte sin tur mandag den 31. marts.

Ovenstående foto er taget på Klim Station i 1968.

Læs mere om Thisted-Fjerritslev banens historie i denne flotte og velillustrerede bog:

“Med tog over Vejlerne – Thisted-Fjerritslev Jernbane 1904-1969”, skrevet af Asger Christiansen og udgivet i 2011 på forlaget bane bøger.

Den lokalhistoriske portal for Han Herred ophører ved udgangen af 2020

Efter 16 års drift har jeg besluttet at nedlægge den lokalhistoriske formidlingsportal: http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/index.htm.

Gennem det sidste par år har jeg arbejdet på at overføre relevant indhold fra den gamle portal til mit nye lokalhistoriske WordPress-site, som på alle parametre rummer bedre muligheder for også fremover at formidle lokalhistorisk stof fra primært Han Herred: https://ottojensen.org/.

Efterlysning til ny bog om besættelsen i Han-Herred, Thy, Mors og Salling

Som tidligere omtalt på denne blog arbejder forfatteren Pernille Pedersen på en ny bog om besættelsestidshistorien, herunder byerne Brovst, Fjerritslev, Thisted, Farsø, Løgstør, Skive og Viborg.

“Måske har du noget spændende fra besættelsestiden i dine skuffer, skabe og måske gemmer der sig en dagbog på loftet”, siger Pernille Pedersen.

Forfatteren kan bruge alle beretninger, historier, skriftlige fortællinger om hverdagen og fotos fra besættelsestiden til den kommende 700-siders store bog.”
Deadline for levering af flere input er 31.12.20 og bogen udkommer til efteråret 2021.

Læs mere om ovenstående i omtale i Ugeavisen Fjerritslev:Brovst 18.11.20, side 14 og på dette site: http://www.besaettelsenijylland.dk