- med særligt henblik på Thisted-Fjerritslev banens betydning.

Artiklen er en bearbejdning af “Udviklingen i Klim og Vesløs sogne” af Ingvard Jakobsen og Otto Jensen (tidligere publiceret i “Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1995” – tilgængelig her i PDF: Udviklingen i Klim og Vesloes sogne).

Udviklingen af landsbysamfund i Danmark i 1800-tallet

Der er to vigtige forudsætninger for landsbysamfundenes udvikling i 1800-tallet. For det første skete der især efter 1850 en betydelig forøgelse af befolkningen, for det andet betød loven om næringsfrihed (1857), at det under visse forudsætninger blev muligt at slå sig ned og drive handel og håndværk i de små bysamfund.

Indtil da havde købstæderne nærmest haft monopol på disse handels- og håndværks-mæssige aktiviteter. Disse forhold, kombineret med, at landbefolkningens økonomiske formåen voksede i anden halvdel af 1800-tallet, gav god næring til væksten i de små bysamfund og udviklingen betød, at landsbyerne voksede støt op imod århundredskiftet. Mange af de byer, der senere blev til stationsbyer, havde allerede nået en rimelig størrelse og servicemæssig standard, inden banen blev etableret. 1)

Befolkningsudviklingen

Det er statistisk forbundet med stor usikkerhed at uddrage tal for Klim bys størrelse før 1911, så befolkningsudviklingen kan i praksis kun måles i forhold til sognet.

Tabel 1: Klim sogn – befolkningstal 1787-1935 2)

År:	Befolkningstal:
1787	357
1801	425
1834	519
1840	568
1845	595
1850	633
1855	655
1860	716
1870	856
1875	865
1880	854
1890	1035
1901	964
1906	925
1911	929
1916	893
1921	896
1925	924
1930	946
1935	898

Som det fremgår udviklede sognets folketal sig relativt roligt i perioden fra 1787 til 1860, men i ti-årene 1860-70 og især 1880-90 tog udviklingen fart.

Alene fra 1880 til 1890 stiger befolkningen med 21 % og ender i det største tal, der er registreret i sognet (1035). Det er tankevækkende, set i forhold til jernbanens betydning, at sognets og dermed også byens størrelse kulminerer allerede i 1890, altså ca. 15 år før Thisted-Fjerritslev banen bliver indviet.

Udover befolkningsforøgelsen må det være nærliggende at tro, at udviklingen i næringslivet efter bortfaldet af købstædernes handelsmonopol i 1857 har sat ekstra skub i sognets/byens udvikling.

Ved en systematisk gennemgang af de originale folketællinger vil man kunne finde frem til, hvor mange der var registreret som landmænd, karetmagere, bødkere, købmænd osv. Metoden har med held været brugt af andre 3).

En anden mulighed for at efterprøve antagelsen er at kigge i statistisk/ topografisk litteratur fra perioden.

Topografisk og erhvervsmæssig udvikling

J.P Trap’s statistisk-topografiske beskrivelser:

En uomgængelig kilde til landets topografiske historie er J.P Trap’s statistisk-topografiske beskrivelser. Ser man i udgaven fra ca. 1860, er der registreret følgende oplysninger om Klim:

“I Sognet brydes Limsteen… I Sognet: Byerne (!) Klim, hvori Kirken…, Skole og Vindmølle, Klim-Strand, et spredt beliggende Fiskerleje, hvori en Biskole, Klim Terp og Klim Odde…Ialt i Sognet 32 G. og 93 H., hvoraf 7 G. og 28 H. udenfor Byerne. Indvaanere: 655 (1855. red). Jordbrug med betydelig Kvægstand og Fiskeri er hovederhvervene. ” 4)
(G. = Gårde og H. = Huse)

I 1855 var befolkningen altså spredt dels i de bebyggelser, Trap kalder byer, dels rundt omkring på gårde og huse i sognet som sådan.

Bemærk, at der udover kvægbrug og fiskeri allerede her nævnes brydning af limsten (til husbygning, hentet fra Klim Bjerg), en aktivitet som senere får stor betydning for byens og sognets udvikling.

I Trap’s 2. udgave fra 1875 hedder det:

“I Sognet brydes Limsteen.. .I Sognet Byerne Klim med Kirke, Skole og 2 Vejrmøller, Klim-Strand, et spredt Fiskerleje, hvori en Skole, Klim Terp og Klim Odde…I alt Sognet 32 Gaarde og 136 Huse, hvoraf 7 G. og c. 50 H. udenfor Byen Klim…Indbyggere: 865. Jordbrug med betydelig Kvægstand og Fiskeri ere Erhvervsgrenene. I Sognet 3 Kalkbrænderier; hvoraf de 2 tillige ere Teglværker… “.5)

I 1875 er sognet stadig domineret af kvægbrug og fiskeri, men på dette tidspunkt har kalkværksindustrien fået et betydeligt omfang, idet der nu nævnes hele 3 kalkbrænderier. Det er en bemærkelsesværdig stor aktivitet i så lille et sogn og enestående for landet.

Hvis man ser på angivelsen af gårde og huse, viser der sig en betydelig vækst i forhold til 1855-tallene (se ovenfor), idet der nu i Klim er ca. 85 huse, svarende til en vækst på 20 huse alene i byen.

En nærliggende forklaring ligger i, at det forøgede indbyggertal (210 personer) har skabt et markant større behov for boliger. Endvidere må det antages, at den forøgede virksomhed ved kalkindustrien har betydet tilflytning af folk.

Om Trap’s opgørelser af antal gårde og huse er der i øvrigt en vis usikkerhed idet disse bygger på oplysninger fra folketællingerne, der er usikre omkring definitionen af gårde og huse. 6)

Går vi nu til 3. udgaven af Trap (udgivet i årene 1896-1906) hedder det flg. om Klim:

“1895: 119 Td.: 32 Selvejergaarde med 85, 115 Huse ,med 30 Tdr. Hrtk. og 52 jordløse huse. Befolkningen 1.2.1890: 1035…boede i 206 Gaarde og Huse. Erhverv: 42 levede af immat. Virksomh., 563 af Jordbrug, 33 af Fiskeri, 218 af Industri, 33 af Handel, 71 af forskellig Daglejervirks., 39 af deres Midler og 36 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Klim…med Kirke, Frimenighedskirke med Forsamlingshus (opf. 1877) og Friskole, Dobbeltskole, Fattiggaard for Thorup-Klim komm. (opf. 1873, Plads for 22 Lemmer), Sparekasse for Klim s. og nærmeste Omegn (opr: 9/7 1877…). Sparekasse for Klim-Torup (opr. 5/2 1888…), 2 Møller (Nørre- og Søndermølle). Teglværk og Stats-telefon. Klimodde. Fiskerlejet Klimstrand med Skole, Fjordholm med Skole, Rimmen og Terp, Huse…”. 7)

Under immateriel virksomhed hører f.eks. præster, lærere og kontorfolk.

Her omkring 1890 er vi så fremme ved vendepunktet i byens og sognets historie, idet der hverken før eller siden er registreret så mange indbyggere. Af erhvervsoversigten fremgår det tydeligt, at på trods af landbrugets dominans (563 levede af jordbrug) er der hele 218 personer, der er beskæftiget indenfor industri (må stadig være kalkindustrien). Mest bemærkelsesværdigt er imidlertid de andre erhvervsgrupper. Bemærk f.eks. at der nu er 42 personer beskæftiget indenfor immateriel virksomhed og 33 indenfor handel.

Interessant er det også at se, at der er registreret 36 personer under fattigvæsenet. Det er altså ikke alle, der har nydt godt af Klims opblomstring. Til gengæld er der så registreret hele 2 sparekasser, hvilket må være udtryk for, at der har været mange både i Klim og i nabosognet Thorup, der har profiteret af udviklingen siden 1875.

Af gennemgangen af Trap’s oplysninger kan det konkluderes, at der i Klim i årene før århundredeskiftet etableredes adskillige service- og håndværksfunktioner, som andre byer måtte vente på at få i forbindelse med etableringen af en bane.

Medvirkende til denne udvikling var uden tvivl, at der var langt fra Klim til den nærmeste større by (købstad). Det nuværende handelscenter i kommunen, Fjerritslev, fik først efter banernes etablering (Nørresundby-Fjerritslev og Thisted-Fjerritslev) opbygget sin nuværende status. Dette har uden tvivl betydet, at de mindre byer i Fjerritslevs opland, som f.eks. Klim, fik bedre muligheder for selv at opbygge et erhvervs- og næringsliv, før banen kom.

Kongeriget Danmarks Handels Kalender:

Ud over Trap er der en anden væsentlig kilde til belysning af især handelslivet, nemlig »Kongeriget Danmarks HandelsKalender«, som udkom første gang i 1833.

Det interessante ved handelskalenderen er, at man her kan finde, hvem der var registreret som handlende i det/de år, kalenderen dækker.

Hvis man kigger i 1. udgaven 8), er der under Fjerritslev registreret flg. med virke i Klim:

Koopmann (bager. se senere) og
P. Jacobsen.

I 2. udgaven fra 1887-88 9) ses flg.:

P. C. Christensen, Detailhandel

H. Koopmann (bager. red)

I. P. Christensen

H. A. Pallesen

Tønning

I 3. udgaven fra 1891-93 10) flg.:

Bagere: H. Koopmann

Handlende: J. P. Andreasen (Hjortdal)

O. P. Olesen, manufakturhandler

J. P. Pedersen (Løgsted)

J. A. Thomsen, urmager, manufakturhandler

Malere: L. P. Hesseldahl

Møllere: J. C. Jensen, P. A. Pedersen

Skræddere: C. Christensen

Snedkere: N. P. J. Styrbek

Tømrere: N. L. Nielsen, J. A. Thomsen

Uldspinder: J. H. H. Runge

Endelig er der i 4. udgaven fra 1896-97 11) optaget flg.:

Bagere: N. P. Kjær, H. Koopmann

Farvere: Vodstrup

Handlende:

Detailhandel: J. P. Andreasen (Hjortdal)

H. Koopmann

C. P. Pedersen (Løgsted)

J. P. Løgsted

P. C. Mortensen

C. V. Olesen

O. P. Olesen

Uhrmager J. A. Thomsen

Malere: L. P. Hesseldahl

Snedkere: M. Larsen, N.P.J. Styrbek

Uhrmagere: J. A. Thomsen

Uldspinder: Mathiasen

Handelskalenderen viser også tydeligt den vækst, det lokale næringsliv havde i årene 1883-1900. I disse år ankom en del indvandrere fra Tyskland til Klim. De tyske tilflyttere markerede sig fra starten i bybilledet, og en af disse var bager H. Koopmann, som er et gennemgående navn i ovenstående uddrag. 12)

En anden var Peter Schrum, som slog sig ned som sadelmager i byen. Hvis man ønsker at læse mere om handlende og håndværkere i Klim omkring århundredskiftet, kan flere artikler af lokalhistorikeren Jens Rolighed 13) anbefales. Desuden har Andreas Grishauge i Klim-bogen nedskrevet lokale erindringsglimt fra tiden. 14)

Thisted-Fjerritslev jernbane og Klim:

Linieføring:

I projekteringsfasen var der delte meninger om banens linieføring gennem sognet. Nogle mente, at banen skulle gå nord om byen og andre, at den skulle gå syd for Kobakken, forbi Svend Kiibs gård 15) og videre til Fjerritslev. Det var som bekendt den sidste opfattelse, der gik af med sejren.

Baneanlægget:

Lokalhistorikeren Jens Rolighed fortæller, at der var mange fra Klim, der tog arbejde ved banebyggeriet. Man kunne tjene 2,50 kr. om dagen, og for en mand fra Klim betød det, at han hver dag skulle tilbagelægge afstanden fra Klim til Vesløs frem og tilbage til fods. 16)

Klim Station:

Stationsbygningen var en såkaldt klasse-3 station. På Thisted-Fjerritslev banen var der seks klasse-3 stationer (foruden Klim, Vandet, Hillerslev, Hunstrup, Vesløs og Vester Thorup).

Klasse-3 stationsbygningerne var så små, at man ikke kunne kalde dem for banegårde og i øvrigt kendetegnet ved, at de lå med den ene gavl mod perronen. De havde 2-3 små ekspeditionsrum og en 2-værelses lejlighed til stationsforstanderen. 17) Om stationsbygningen kan det i øvrigt fortælles, at den blev bygget på det sted, hvor Klim skole tidligere havde ligget (skolebanken). 18)

Posthus:

I forbindelse med åbning af banen flyttedes posthuset til den nybyggede stationsbygning. Tidligere havde funktionen haft til huse hos urmager Thomsen (på hjørnet af Oddevej/Damgårdsvej).

Detailhandel:

I 1914 var der i Klim fire kolonialforretninger og 3 manufakturhandlere, men i løbet af året blev en kreds af borgere enig om at etablere en brugsforening i byen. 19)

I Thisted Amts Tidende, 30.01.1906 hedder det:

“Byggeri i Klim. Efter banens aabning er der taget svært fat paa Byggeriet i Klim. 3 bygninger er fuldførte og en Del er under Opførelse. Byggepladser er købt flere Steder i Byen, og til Sommer skal endnu opføres flere ny Forretningsbygninger”.

Forsamlingshus:

I 1906 byggedes et “husflids- og samlingshus” (refereret i Thisted Amts Tidende, 13.11.1906).

Klim-Løgstør jernbane:

Efter at banen havde eksisteret i en halv snes år, fostrede man lokalt en plan om at bygge en bane fra Klim til Løgstør. I 1918 nedsattes et udvalg bestående af lærer Lorentsen, Gøttrup, amtsrådsmedlem Carl Madsen, Klim og proprietær Nørgaard, Aggersborg.

Udvalget gik i gang med at undersøge mulighederne for etablering af banen. Som bekendt blev planen aldrig til noget, men initiativet siger noget om de muligheder man lokalt så i en udbygning af banenettet. 20)

Kalkindustrien:

Banens åbning betød alment bedre muligheder for at få leveret varer og andre fornødenheder til og fra byen/sognet, men indenfor et bestemt område skulle banen for alvor vise sin berettigelse: kalkindustrien.

I Thisted Amts Tidende 13.08.1907 hedder det:

“Kalkbrud i Klim Bjerg. Vi har i mange Aar haft Kalkbrud i Klim, men efter at Banen er aabnet, har denne industri ret faaet fart. Det lader nu ogsaa til, at Sagen skal drives under mere industrielle Former, idet Vognmand A. Nørmølle og Tømrer A. Andersen, begge af Klim er indgaaet paa at levere flere hundrede Vognladninger Limsten til Aalborg og Nørre-Sundby. Saa snart Arbejdskraft kan faas, tages der fat paa Arbejdet. Hr. A. Andersen skal lede Arbejdet i Bjerget, medens A. Nørmølle skal forestaa Nedkørslen og Indladningen”.

Samme sted hedder det 21) at:

“….I det kommende Aar vil Kalk- og Limstensindustrien ved Klim sikkert faa et større Opsving. Et Konsortium har i den sidste Tid fra Klim Bjerg solgt adskillige Hundrede Vognladninger; og nu har et par pengestærke Mænd taget fat oppe ved Klim Kobakke , hvor der også findes udmærket Kalksten i stor Mængde. Det er nok meningen at begynde med to Kalkovne. Hvis det gaar i orden med Baneledelsen er det meningen at faa anlagt et Sidespor til Thisted Fjerritslevbanen, der løber lige forbi Kobakken. Vi skal senere komme tilbage til dette Projekt, der kan faa Betydning for Egnen, især hvis det sættes i Forbindelse med Cementindustri. ”

I 1913 hedder det videre i Thisted Amts Tidende 22):

“Klim Kalkfabrikation. 2000 Meter nord for Klim ligger det bekendte 30 Meter høje Limstensbjerg, det saakaldte “Klim Bjerg”. Her udsaves en Del Limsten ligesom der brydes en Mængde Kalk. Flere Kalkbrænderier findes i Sognet og giver en god indtægtskilde for mange Arbejdere. Lige øst for Bjerget har den kendte Gaardmand Kr. Kristensen Myrup i Terp i mange Aar drevet sit Kalkværk. I de senere Aar har desuden de to unge energiske Brødre A. og K. Andersen drevet to Værker i Fællesskab under Firmamærket »Brødr. Andersen« . I 1907 begyndte Gaardejer Svend Kiib med to smaa Ovne nede ved Stationen. Disse er nu i løbet af sidste Aar nedrevne; mens nye er bygget lige ved Sporene. Hr Kiib mener at kunne brænde 800 Hektoliter Kalk om dagen. Han har indlagt drejeskive og Spor til Værket, saa Indlosningen foregaar ligefra Ovnene til Banevognen.

Dette anlæg har kostet 6000 Kroner. Men foruden den brændte Kalk, forsendes en Del raa Kalksten til hele Nordjylland. Ligeledes har i de senere Aar Møller Laurids Pedersens Kalkgødningsfabrik syd for Klim Bjerg leveret en Mængde Gødningskalk. Banen har sat fart i denne Kalkindustri og givet den moderne Klæder paa. ”

Som det fremgår af ovenstående avisuddrag betød banen bedre muligheder for at få transporteret kalkprodukterne ud af sognet og videre til udenbys kunder. På stationen blev der lavet sidespor til det kalkværk, der lå tættest på (Svend Kiib’s), og der var planer om at lave endnu et sidespor ved Kobakken, hvor der blev bygget et to ovns-kalkværk i 1909. 23)

Sidespor-planen blev aldrig ført ud i livet, men til gengæld eksisterede Kobakke-kalkværket helt til 1950, hvor alle andre kalkværker – med undtagelse af det store ved Klim Bjerg – var blevet lukket.

Befolkningsudviklingen, fortsat

Vender vi nu tilbage til udviklingen i sognets folketal (jvf. tabel 1 ovenfor) viser det sig, at det fra 1901 og frem til 1935 holdt sig forbavsende konstant omkring 900 personer.

Der er altså ikke tale om nogen mærkbar vækst i folketallet i forbindelse med og efter Thisted-Fjerritslev banens åbning i 1904.

Fra 1911 begynder Danmarks Statistik at offentliggøre folketallet i mindre byer, og ser vi herefter på byens udvikling (tabel 2), viser det sig, at folketallet i byen i samme periode også holdt sig relativt konstant (fra et maximum på 520 i 1955 til et minimum på 431 indbyggere i 1935).

Tabel 2 viser desuden byens udvikling op til 1965, hvor den sidste folketælling før banens lukning afvikles. Som det ses, er der ikke de store udsving i folketallet hele perioden igennem.

Tabel 2: Klim By – befolkningstal 1911-1965 24)

År:	Befolkningstal:
1911	495
1916	485
1921	490
1925	499
1930	519
1935	431
1940	451
1945	481
1950	410
1955	520
1959	491
1960	507
1965	477

I 4. udgave af Trap udgivet i 1925-26 hedder det bl.a. om Klim:

“Befolkning i 1921: 896…boende i 208 Gde og Hse. (sognet. red.). I sognet byerne: Klim…110 Gde og Hse med 428 indb. – med Kirke, Frimenighedskirke, Friskole, Skole, 2 Forsamlingshuse…Fattiggd. med Alderdomshjem for K.-V.Thorup km….,Spare- og lånekasse for Klim og omegn, Spare- og lånekassen for Klim-V.-Thorup pastorat, 2 Mlr., 2 Brugsforeninger, 3 Kbmdshlr., 2 Kalkbrænderier, Jernbane- og Telegrafst. samt Posthus.”.

Som det fremgår, er der ikke tale om de store ændringer i perioden fra 1890 til 1921, når der ses bort fra 2 brugsforeninger. Man kan ikke på disse områder konstatere nogen mærkbar effekt af banens eksistens, men den har selvfølgelig gjort det nemmere at blive transporteret til og fra sognet/byen og desuden betydet, at det blev lettere for de dele af det lokale erhvervsliv, som dels havde handelsmæssig samkvem med udenbys kunder (jf. kalkindustrien), dels havde brug for at få varer transporteret hertil. Til gengæld er det så heller ikke muligt at se, hvordan sognets/byens udvikling ville have set ud, hvis ikke banen var kommet til.

Afslutning

I litteraturen er det blevet anført, at ” trods af betegnelsen »stationsby« er der meget, der tyder på at jernbaneforbindelsen i sig selv ikke altid har været den dominerende faktor ved disse byers begyndende fremvækst. Det kommer tydeligt frem, hvis man undersøger forholdet mellem bydannelse og jernbaneanlæg i nogle konkrete tilfælde”.

Videre i samme kilde hedder det: “…benævnelsen »stationsby« på en række mindre bysamfund her i landet (kan) let bibringe en den opfattelse, at jernbaneforbindelsen var hovedgrundlag for disse byers eksistens. Selv ud fra en statistisk opfattelse af, at en by er et tættere bebygget område med et vist antal individer, kan man næppe anse jernbanen for et så vigtigt aktiv. Eksemplerne viser…at bysamfund fra starten kunne vokse frem som lokale handelscentre uden at have den jernbaneforbindelse, som de ofte siden ved egen indsats skaffede sig”. 25)

Citaterne passer fint til beskrivelsen af Klim’s udvikling i vækstperioden i anden halvdel af 1800-tallet og frem til banens etablering.

Kilder:

1) Poul Balle-Petersen: De nye byer (i: Stationsbyen. Århus: Erhvervsarkivet, 1980)
2) Statistiske meddelelser, Statistisk Tabelværk (Danmarks Statistik)
3) Niels Peter Stilling: Borup: en stationsbys befolkningsforhold 1840-1911 (i: Nyt fra Stationsbyen, 1982:1, side 4-25)
4) Trap, 1. udgave
5) Trap, 2. udgave, Femte Deel, side 118
6) Som 1, side 40
7) Trap, 3. omarb. udgave, 1898-1906, bd. 4, side 222
8) Handelskalenderen 1883-84, side 124-25
9) Handelskalenderen 1887-88, side 93
10) Handelskalenderen 1891-93, spalte 259-66
11) Handelskalenderen 1896-97, spalte 243-48
12) Jens Rolighed: Hvad de ældre har fortalt om Klim (i: Historisk Årbog for Thisted Amt,1964, side 374).
13) Historisk Årbog for Thisted Amt, 1969, side 269-78 og Historisk Årbog for Thy og V. Han Herred, 1975, side 47-50.
14) Andreas og Peter Grishauge: Klim-bogen. Eget forlag, 1980.
15) A.C. Svalgaard: Thisted Fjerritslev jernbane. Thisted, 1954, side 9.
16) Jens Rolighed: Klim og omegn…(i: Historisk Årbog for Thisted Amt, 1962, side 88)
17) Thisted Amts Tidende, 19.02.1904
18) Jens Rolighed: Fra Klim og omegn i forrige århundrede (i: Historisk Årbog for Thisted Amt, 1972, side 235.)
19) Thisted Amts Tidende, 02.04.1914
20) Thisted Amts Tidende, 24.09.1918
21) Thisted Amts Tidende, 10.01.1908
22) Thisted Amts Tidende, 19.02.1913
23) Otto Jensen: Kalkværksdrift på Klim Kobakke (i: Historisk Årbog for Thy og Vester Han Herred, 1993, side 101-110).
24) Som 2
25) Som 1, side 26.

Tilbage