– bidrag til historien om Vust-drengen og missionæren Jens Haven, 1724-1796 v. Otto Jensen

Artiklen er en omarbejdet og opdateret udgave af den oprindelige artikel, tidligere publiceret i Han Herred Bogen 2005.

---

Indledning

“Jensingoak” eller “lille Jens” var Labrador-eskimoernes kælenavn for Jens Haven, der blev født i Vust den 23. juni 1724.

Jens Haven blev kendt viden om som “Labradors apostel” på grund af sin store indsats for Brødremenigheden i Labrador, Canada.

Igennem årene er der udgivet en del litteratur om Jens Havens liv og levned,  men denne har stort set begrænset sig til at berette om hans liv og levned i Brødremenigheden i perioden 1748 til 1796.

Hensigten med denne artikel er at supplere den eksisterende litteratur med nogle historiske oplysninger om Jens Havens fødegård, Sønderhaven, at sætte ham ind i en lokal- og personalhistorisk sammenhæng, samt at føre historien om hans livsværk, missionen i Labrador, op til i dag.

For sammenhængens skyld rummer artiklen endvidere kortere afsnit om Jens Havens levnedsløb, baseret på de tilgængelige trykte kilder, samt dokumenter tilgængelig på Internet, herunder specielt diverse artikler af Dr. Hans Rollman, Department of Religious Studies ved Memorial University of Newfoundland, Canada.

Forhistorie

 

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort 1791/95, hvor Sønderhaven er markeret lige under Vuust[1].

Sønderhaven ca. 1550-1798 [2]

Sønderhaven, Jens Havens fødegård, optræder første gang midt i 1500-tallet, da den nævnes som “Hauind” blandt “Mourits Olsens jyske gods”[3](bruger Morten Ibsen). Mourits Olsen var af slægten Krognos og havde arvet dette gods efter sin mor Anne Mouritsdatter (Gyldenstjerne) til Aagaard.

Fra midten af 1500 tallet og frem til 1660 ejes gården af bl.a. Mourits Olsens svigersøn, Holger Rosenkrantz til Boller [4] bruger: Christen Nielsen), Ellen Marsvin til Stenalt [5] (bruger: Søren Isaksen, 1632), Oluf Parsberg og Jørgen Navl til Oddegaard, Klim [6](bruger: Søren Isaksen, 1655/Niels Jensen Skrædder, 1657).

I perioden 1660-1664 var gården ejet og beboet af ægteparret Dorthe Navl – datter af Jørgen Navl – og Bendix Hartvigsen [7], som derefter flyttede til gården Blegsted i den nordlige del af Vust sogn.

Gården blev herefter købt af Niels Ibsen Hjerrild, forpagter på Aalegaard. Han døde i 1682 og i perioden 1683-88 var det dennes arvinger, der ejede gården (bruger: Christen Laursen, 1672 [8], bruger Christen Laursen 1683-88/Jens Christensen 1683 [9].

Aalegaard [10]

Fra 1710 kommer gården under Aalegaard, som fra 1699 blev overtaget af Theodosius v. Lewetzau til Oxholm, som kommer til at kontrollere  begge godser – og dermed også Sønderhaven – helt frem til den 15. juni 1797, hvor gården overgår til selveje, da den daværende ejer, Ole Tønder Lange til Bratskov, bortskøder Sønderhaven til Mette Olufsdatter [11], der var gift anden gang med Jørgen Albertsen, død 1796 (se nedenfor).

 

Theodosius v. Lewetzau, ejer af Oxholm og Aalegaard 1699-1719 [12]

Brugerne under Oxholm-ejerskabet var følgende:

• Jens Christensen, 1710 [13]
• Laurs Jensen, 1724 [14]
• Laurs i “Haven”, 1742 [15]
• Laurs Jensen, 1747 [16]
• Jacob Christensen Kiærup, 1754-1774[17]
• Jørgen Albertsen, 1774-1796 [18]
• Mette Olufsdatter, 1796-1797 [19]

Sønderhaven før 1928 [20]

Personalia

Laurs Jensen eller Laurs i “Haven” er far til brødrene Jens Larsen (Laursen) Haven, [21] født den 23. juni 1724 – artiklens hovedperson – , Peter Larsen (Laursen) Haven, født 1726 [22], som ledsager broren Jens på dennes første missionstogt til Grønland i 1758 (mere herom senere) og antagelig Anne Laursdatter, død 1754 [23].

Det må antages, at efterfølgeren i Sønderhaven, Jacob Christensen Kiærup [24], født ca. 1713, har overtaget gården efter Laurs Jensen, idet han gifter sig første gang med dennes datter, Anne Laursdatter og dermed til gården (han kaldes også Jacob Christensen Haue [25]).

Jacob Christensen Kiærup giftede sig anden gang med Anne Jensdatter, født ca. 1729, død i 1759 og tredie gang den 14.9.1759 i Kollerup kirke med Mette Olufsdatter, født i Fjerritslev Vestergård 1734, datter af Oluf Jensen Vestergård og hustru Margrethe Christensdatter.

Efter mandens død den 25.2.1773 [26] giftede Mette Olufsdatter sig samme år med Jørgen Albertsen, søn af Albret Jørgensen [27] og Maren Sørensdatter på Neesgård, Ø. Svenstrup sogn.

Jørgen Albertsen dør i 1796 og enken, Mette Olufsdatter, der bliver den første selvejer på Sønderhaven i nyere tid (jf ovenfor), driver gården videre indtil hun i 1797 overdrager den til  Lars Christensen, født den 5.9.1773 på Sylt, Vust sogn, søn af Chr. Larsen Møller og hustru Anne Marie Gravesdatter. Lars Christensen blev gift den 12.1.1798 med Maren Margrethe Jørgens-datter, født 1775 [28], datter af Jørgen Albertsen og Mette Olufsdatter, som dør den 13.5.1798.

Jens Havens opvækst 1724-1745

Jens Haven var en begavet dreng, som i skoletiden hurtigt kom foran sine kammerater. Senere modtog han konfirmandundervisning af den lokale sognepræst, Anders Langgaard, født i Hanstholm den 10.3.1712 [29] og sognepræst i Klim, V. Thorup og Vust i perioden 1739-1748.

I første omgang havde Jens kun hån til overs for de pietistiske tanker, Anders Langgaard gav udtryk for i sin undervisning – ja, han gik faktisk så vidt, at han besluttede ved lejlighed at skyde præsten!

Efter at han imidlertid en dag i klitten havde oplevet et lynnedslag tæt ved sig, ønskede han at blive omvendt og opsøgte “de opvakte”, herunder ikke mindst præsten, som han besøgte ofte derefter.

Vust Kirke, hvor Jens Haven blev konfirmeret [30].

Om Jens Havens opvækst i Vust er der i øvrigt ikke overleveret ret meget – dog optræder hans navn  i Ide Daa’s testamente [31].

Ide Dorthe Daa, født ca. 1652 som datter af Valdemar Daa og hustru Else Kruse, fik i 1713 brev på Vustgaard, som hun beboede til sin død den 23.12.1742.

I sit testamente beder hun om, at 8 navngivne mænd og 8 navngivne unge karle, heriblandt “Iens i Hafuen (Sønderhaven)”, vil bære hendes kiste til kirken, når hun er død.

Inspireret af Anders Langgaard var det Jens Havens ønske at blive optaget i “Brødremenigheden”, hvor det at kunne et håndværk blev anset for at være et godt udgangspunkt for missionsarbejde.

I Vust havde han en tid arbejdet hos den lokale tømrer, og med det som ballast opgav han at overtage sin fødegård og kom i stedet i lære hos en herrnhutisk snedkermester i København i 1745.

Jens blev optaget i det københavnske “brødresocietet”, som var dannet tilbage i 1739, med base i Stormgade.

Livet i Brødremenigheden 1748-1796

Herrnhut:

Efter 3 år i København rejste Jens Haven i 1748 til Herrnhut i Sydtyskland, hvor grev Nikolaus Ludvig Zinzendorf i 1727 havde oprettet den første “Brødremenighed”.

Grev Zinzendorf, 1727 [32]

Jens bliver optaget i Herrnhut’er menigheden og tilbringer der årene frem til 1758, hvor han bliver kaldet til missionær i Grønland.

I et uddrag af sine memoirer skriver Jens Haven i sin egen håndskrift [33]:

 

I dansk oversættelse (uddrag):

” Første del:

Da jeg i 1752 hørte, at Broder Erhardt (Johannes Christian Erhardt. red.) paa Labradorkysten var bleven myrdet af Eskimoerne, fornam jeg den første Dragelse til dette Folk.

Jeg slog mig sammen med min Landsmand Jeppe Nielsen, og vi meldte os til denne Tjeneste, saa snart der øjnedes noget Glimt af Mulighed til at komme did.

1758 modtog jeg Kald til Grønland, hvad jeg ogsaa i Tillid til Frelseren modtog med Glæde.

Før min Afreise erklærede jeg for Grev Zinzendorf, at jeg aldrig havde følt nogen Trang til at komme til Grønland, men min længsel  havde nu i 6 Aar staaet til Labrador” [34].

Grønland 1758-1762

Allerede i 1739 var den første grønlænder, Kajarnak, blevet døbt ind i den hernnhutiske menighed, men der kom til at gå endnu en snes år, inden den første missionsstation blev bygget.

I 1758 drog brødremissionæren Matthäus Stach således til Grønland og med i følget var Jens Haven og broderen Peter Haven.

Den 16.9.1758 flyttede de ind i et simpelt hus af græstørv på et sted, de kaldte Lichtenfels, og dermed var den første missionsstation i Grønland etableret.

Dåb i en grønlandsk Brødremenighed [35]

Jens Haven opholdt sig i Lichtenfels i 4 år, og under opholdet lærte han både eskimoisk sprog og – tankegang at kende – noget som senere fik afgørende betydning for hans arbejde i Labrador.

Faktisk var han så glad for sit arbejde med de grønlandske eskimoer, at han var begyndt at vænne sig til tanken om at skulle blive i Grønland, men ifølge hans memoirer får han en drøm [36], der tilsiger ham i stedet at rejse til Labrador.

I 1762 rejste Jens Haven på orlov til Herrnhut, hvor han ved lodkastning [37] fik bekræftet, at han ikke skulle returnere til Grønland, men derimod rejse til Labrador, så i december 1763 forelagde han en plan for, hvordan han ønskede at gribe sagen an.

Jens var stærkt interesseret i at lære Labrador at kende, så i planen foreslog han at søge arbejde som tømrer og matros på et af the Hudson Bay Company’s skibe. Desuden ønskede han at studere Labrador-eskimoernes sprog.

Herrnhuter kirkens styrelse sanktionerede planen og Jens drog i februar 1764 af sted mod London, hvor han fik skibslejlighed til New Foundland.

Udforskning af Labrador 1764-1770

I juni 1764 ankom Jens til New Foundland, hvor han først arbejdede som snedker og senere fik skibslejlighed på et irsk fiskerfartøj til Labrador, hvor han den 4.9.1764 mødte “sin” første Labrador-eskimo i Quirpoint.

Stor var eskimoens forbløffelse, da han først hørte Jens tale grønlandsk – eskimoens eget sprog – og senere så ham iført grønlænderdragt!

Efter sin succesrige kontakt med Labrador-eskimoerne returnerede Jens i efteråret 1764 til London og på baggrund af resultaterne af hans studierejse til Labrador besluttede Brødremenigheden – stærkt støttet af det engelske handelsministerium, der så store muligheder i fiskeri langs Labrador-kysten – at Jens skulle tage af sted nok engang, denne gang med det formål at bane vejen for grundlæggelse af en eller flere missionsstationer på Labrador-kysten.

Den 17.7.1765 ankom Jens Haven sammen med den tidligere grønlandsmissionær, Christian Lauritsen Drachardt og to engelske “brødre” til Labrador-kysten.

Af flere årsager blev der ikke tale om at anlægge en missionsstation, men Drachardt fik først  kontakt med de lokale eskimoer, som spurgte efter “Jensingoak” – “lille Jens” – som havde gjort så stort et indtryk på dem året før.

Der kom til at gå endnu 5 år, inden Brødremenigheden i 1770 ved Jens Haven og 10 andre “brødre” markerede den første koloni i Labrador med nedlæggelse af fire store sten på en plads i området Nuneingoak [38], som dermed blev “brohoved” for missionen.

Brødremenighedens missionsstationer på Labrador-kysten (grafik v. Clint Loveman [39])

Labrador 1771-1784

Da Jens Haven og de andre var tilbage i London – han var blevet tilknyttet den engelske Brødre-menighed – begyndte de straks forberedelserne til opbygning af den første missionsstation i Labrador.

Jens benyttede sin håndværksmæssige kunnen til at tømre et træhus, som skulle blive bolig for missionærerne.

Endvidere fandt han den 11.4.1771 tid til at gifte sig i Saint Luke, Chelsea, med en “søster” fra Brødremenighedens skoleby Fulneck, Mary Butterworth, født den 8.8.1742.

I maj 1771 forlod Jens med ledsagere – i alt 14 “brødre” og “søstre” – London med kurs od Labrador, hvortil han ankom i august 1771.

Den engelske Brødremenigheds skib “Amity”, som transporterede Jens Haven mfl. til  Labrador 1771 [40].

Til at ledsage sig var der denne gang tre danskere, nemlig Christian Lauritsen Drachardt, som også deltog i turen i 1765, Stephan Jensen, som var med første gang på turen i 1770 og kom til at tilbringe 30 år af sit liv som missionær i Labrador og lægen Christoffer Brasen, f. 1738.

Jens Haven med følge slog sig i løbet af september måned ned i den nye koloni, som blev kaldt Nain.

                               Tegning af det første missionshus i Nain, 1771 [41]

I februar 1772 fik Jens og Mary sønnen John Benjamin Haven, som senere kom til at følge i sine forældres fodspor som missionær[42].

Med henblik på at undersøge muligheden for etablering af to nye kolonier foretog Jens og tre andre “brødre” i 1774 en ekspedition op langs Labradorkysten.

På turen blev selskabet overrumplet af et voldsomt uvejr, som krævede flere ofre, heriblandt Christoffer Brasen, hvis lig senere blev transporteret til Nain og begravet på “Gudsageren” der:

Christoffer Brasen, læge og missionær, 1738-1774, gravsten i Nain [43]

I foråret 1775 foretog Jens Haven med 2 kollegaer endnu en ekspedition, denne gang sydpå langs kysten, og her stødte han på den første bebyggelse udført af Brødremenigheden i 1752 af missio-nær-kollegaen Johann Christian Erhardt, hvis skæbne Jens havde hørt om, mens han ventede på sit “kald” i Herrnhut.

Jens tegnede følgende kort, som nederst til venstre viser stedets placering:

Kort over Nisbeth Harbour med angivelse af Erhardts bebyggelse nederst til venstre [44].

I 1776 etablerede Jens Haven den anden koloni på kysten, Okak (1776-1919), hvortil han flytter sammen med 3 andre “brødre”.

Samme år fik han og hustruen Mary deres anden søn, Samuel Peter Haven, som dør af kopper den 10.3.1778 [45].

I 1782 er Jens Haven med til at etablere den tredie koloni i Hopedale, hvor han egenhændigt tømrede et missionshus, som stadig bærer navnet “Jens Havens hus” (1978).

Med Hopedale var kræfterne sluppet op, så Jens Haven og hustru søgte om og fik tilladelse til at vende tilbage til Herrnhut, hvortil de ankom i 1784.

De sidste 6 år af sit liv var Jens blind og han døde efter et aktivt liv den 16.4.1796 og blev begravet i Herrnhut.

Hustruen Mary overlevede Jens med 8 år og døde den 9.7.1804 i Herrnhut, hvor begges gravstene stadig kan beses:

Broderen Peter Haven blev kun 37 år og døde allerede i 1763 i Herrnhut, hvor også hans grav stadig kan beses:

Peter Haven, 1726-1763 [48].

Brødremenighedens missionsarbejde i Labrador efter 1784

Jens Havens livsværk – missionen i Labrador – blev af senere kolleger fulgt op med mission-stationer i Hebron (1830-1959), Zoar (1865-1894), Ramah (1871-1907), Makkovik (1896) og Killinek (1904-1924).

For Labrador eskimoerne var Brødremenighedens arbejde ikke blot forbundet med forkyndelsen af det kristne budskab.

Handel:

Fra omkring 1700 og fremefter var eskimoerne blevet afhængige af forskellige europæiske varer og ved at opretholde handel med eskimoerne så “brødrene” en mulighed for at være selvforsynende og dermed reducere behovet for forsyninger fra Europa.

Brødremenighedens handel med eskimoerne fortsatte indtil 1926, hvor “brødrene” efter flere års financielle problemer overdrog alle handelsaktiviteter til The Hudson Bay Company.

Skoler:

Da Newfoundland i 1949 blev en del af Canada overgik administrationen af mange af Brødreme-nighedens tidligere tilbud til eskimoerne til lokale – og centrale føderale myndigheder. Det gælder f.eks. formel uddannelse, som havde været tilgængelig på “Mission”-skoler siden slutningen af 1700-tallet.

En af Brødremenighedens største fortjenester var således arbejdet for introduktion og fremme af læsning og skrivning på eskimoernes eget sprog, Inuktitut.

Sundhedsvæsen:

Brødremenigheden havde fra første færd ydet lægehjælp til eskimoerne og byggede således i 1903 det første hospital i det nordlige Labrador i bebyggelsen Okak.

I dag er der læge i byen Nain, som efter genhusning af de sidste eskimoer fra bl.a. Hebron og Nutak i slutningen af 1950’erne og senere beboelser i slutningen af 1960’erne er det nordligst beliggende Inuit-samfund i Labrador.

Nain i dag:

Billede af Nain [49] (foto:Sherman Pivie)

I Nain finder vi “The Jens Haven Memorial School”, opkaldt efter byens grundlægger. Skolens hovedbygning er ca. 15 år gammel og blev i 1999 suppleret med en ny “primary school” (grund-skole), som har dækket behovet for mere plads i forbindelse med, at skolens elevtal er vokset siden skolens oprettelse.

 

Indgangen til Jens Haven Memorial School, Nain [50] (foto: Sherman Pivie)

“Jens Haven Memorial School” arbejder i dag for bevarelse af eskimoernes oprindelige sprog, Inuktitut, og dette sprog indgår således i undervisningen af alle elever fra børnehave niveau til niende klasse.

Afslutning

Der er næppe tvivl om, at det ville have glædet Jens Haven, hvis han havde kunnet opleve, at der på Labrador-kysten blev oprettet en Inuit skole, der kom til at bære hans navn – og i den bebyggelse, som han i 1771 havde oprettet som sin første missionsstation for Brødremenigheden i Labrador.

Fra tiden som missionær i Grønland var Jens kommet til at holde af Inuit folket, og hans interesse for eskimoernes oprindelige sprog og slægtskabet mellem Inuit befolkningen i Grønland og Labrador var en stærk drivkraft for hans virke som missionær.

Når “Jens Haven Memorial School” derfor har gjort det til sin mission at medvirke til bevarelsen af det oprindelige Inuit-sprog, tegner der sig en lige linie fra “Jensingoak”s første møde med en Labrador eskimo og frem til i dag.

Noter:

[1] Reproduceret efter: Elsebeth Nørgaard Pedersen: Aalegaard, side 72.

[2] Peter Grishauge: Gårde og huse i Vust Sogn, 2003, side 76-78.

[3] “Fru Eline Gøyes Jordebog”.

[4] Præsteindberetning, 1568.

[5] Skattemandtal, 1632.

[6] Historisk Årbog for Thisted Amt, 1936, side 250, og Hannæs Birks tingbog 8-12-1654, side 109b-100a og 1657 side 57b.

[7] J.P. Trap: Danmark, 5. udg, , 1961, Thisted Amt, side 531.

[8] Matrikel 1683-88.

[9] Matrikel 1683-88 og Skattemandtal, 1683.

[10] Reproduceret efter: J.J. Hansen: Større danske landbrug, VII, 1935, side 402.

[11] Skødeprotokol, side 459 (noter ved Wolf Møller, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev, 2001).

[12] Reproduceret efter: Elsebeth Nørgaard Pedersen: Aalegaard, side 65.

[13] Skattemandtal 1710.

[14] Lægsdsrullen.

[15] Personalhistorisk Tidsskrift, 1907, side 278.

[16] Hartkornliste.

[17] Skifte efter Anne Laurs/Larsdatter G55-2, side 181a-185a og Vust kirkebog.

[18] Vust folketælling, kirkebog og Hartkornekstrakt.

[19] Vust kirkebog, Wolf Møllers noter, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev, 2001.

[20] Reproduceret efter billedkopi, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev.

[21] Wolf Møllers noter, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev, 2001.

[22] Wolf Møllers noter, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev, 2001 – desuden havde Jens Haven antagelig en anden bror ved navn Peder Laursen Hauen, født i 1731, død som husmand i Vust 1788 (Peter Grishauge).

[23] Wolf Møllers noter, Lokalhistorisk arkiv, Fjerritslev, 2001.

[24] For flere oplysninger om Jacob Kiærups efterslægt se: Otto Jensens anetavle på følgende adresse: Anetavle for Otto Jensen, født 25.9.1954 i Klim.

[25] Fæsteprotokol for Kølbygaard og Vesløsgaard, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted kommune, 2001.

[26] Skifteprotokol side 391 (ifølge Wolf Møller)

[27] For flere oplysninger om Albret Jørgensens slægt se: Otto Jensens anetavle på følgende adresse: Anetavle for Otto Jensen. født 25.9.1954 i Klim.

[28] Vust kirkebog og folketælling.

[29] Beskrivelse af Anders Langgaards levnedsløb i: Kirkehistoriske Samlinger, 1903-05, side 333-39.

[30] Reproduceret efter: Danmarks Kirker, Bind 12, Tisted Amt, side 158.

[31] Personalhistorisk Årbog, 1907, side 278-79.

[32] Reproduceret efter: Ove Vandel: Brødremenigheden i Grønland 1733-1900, side 20.

[33]http://www.mun.ca/rels/morav/pics/tutor/sample1.html, 2001.

[34] Citeret fra: Frederik Christian Høy: Jens Haven, side 5.

[35] Reproduceret efter: Ove Vandel: Brødremenigheden i Grønland 1733-1900, side 57.

[36] Frederik Christian Høy: Jens Haven, side 5.

[37] Lodkastning anvendtes traditionelt når “brødrene” søgte vejledning om deres kald.

[38]http://www.heritage.nf.ca/exploration/moravian_voyages.html, 2001.

[39]http://www.mun.ca/rels/morav/morav.html, 2001.

[40] Reproduceret efter: Frederik Christian Høy: Jens Haven, side 12.

[41][42]http://www.mun.ca/rels/morav/xmas/moravxm.htm, 2001.

[43]http://www.heritage.nf.ca/exploration/moravian_voyages.html 2001

[44]http://www.mun.ca/rels/makkovik/nisbet.htm, 2001.

[45]http://www.mun.ca/rels/morav/texts/jhaven.html, 2001.

[46]http://www.mun.ca/rels/morav/pics/graves/haven.html, 2001

[47]http://www.mun.ca/rels/morav/pics/graves/maria.html, 2001.

[48]http://www.mun.ca/rels/morav/pics/graves/peter.html, 2001.

[49] Kilde: http://www.k12.nf.ca/jenshaven/nain-pic.html, 2001.

[50] Kilde: http://www.k12.nf.ca/jenshaven/jhms-ind.html, 2001.

Kilder:

Trykte:

P. Rønn Christensen: Fra V. Han Herred (Hannæs). Adelspersoner og selvejerbønder omkring 1537-1660 (i: Historisk Årbog for Thisted Amt, 1936, side 248-251 – specielt side 250).

Jens Damsgaard: Jens Haven fra Vust (i: Historisk Årbog for Thisted Amt, 1914, side 97-107) og samme i Thisted Amts Tidende 15.3.1906.

Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, 1980.

Evangelisk Missions-Tidende, Christiansfeld, 1845, side 17-32.

Danskeren Jens Haven (i: Folkevennen, Kristiania, 1864, side 466-477).

Peter Grishauge: Gårde og huse i Vust Sogn, 2003, side 76-78.

J.J. Hansen: Større danske landbrug, Bind VII, 1935.

Robert Hansen: Eskimoernes Labrador : Gamle bånd knyttet på ny. Christiansfeld: Savanne, 1978 (side 26-58).

Frederik Christian Høy: Jens Haven : Labradors apostel. Kristjansfelt: Brødremenighedens danske Hedningemission, 1924.

Klitgaard: Valdemar Daa og hans Døtre (i: Personalhistorisk tidsskrift, 1907, side 268-282 – specielt side 278-79).

Mau : To danske missionærer (i: Ny Kristelig Samler, VI, 1860, side 218-34).

Elsebeth Nørgaard Pedersen: Aalegaard. Fjerritslev: Fjerritslev Avis, 1982.
J.P. Trap: Danmark, Thisted Amt, 5. udgave. Kbh.: Gad, 1961.

P.S. Vig: Danske præster og missionærer i Brødrekirken i N. Amerika i 18de Aarhundrede (i: Kirkehistoriske Samlinger, 5. række, bd 2, side 332-342).

Ove Vandel: Brødremenigheden i Grønland 1733-1900. Christiansfeld: Savanne, 1978.

Internet baserede:

Som baggrund for beskrivelsen af Sønderhavens historie er benyttet:

Fæstebønder ved Kølbygård og Vesløsgårds godser v. Sigrid Brandi og Nikolaj Bojer, tilgængelig på følgende adresse: http://www.arkivthy.dk.

Som kilde til beskrivelse af Labradors historie er benyttet følgende dokumenter:

“Down North” – A historiographical overview of Newfoundland Labrador, som er tilgængelig på følgende adresse:

http://www.ucs.mun.ca/~melbaker/labrador/labrador.htm. 2001.

samt “Newfoundland and Labrador Heritage”s website med oversigtsartikler, der bl.a. beskriver den historiske udvikling i Labrador: http://www.heritage.nf.ca/home.html, 2001.

Utrykte:

Wolf Møllers noter om gårde og personer i Vust (tilgængelig på Lokalhistorisk Arkiv, Fjerritslev)

Peter Grishauge, Haderslev, som udover sin bog ”Gårde og huse i Vust Sogn”, 2003, har bidraget med oplysninger fra diverse primære kilder med relation til Vust og Sønderhaven.

Oprettet på dette site 29.2.2020 af Otto Jensen.

Tilbage