Træf Han herred 2014

Tranum, Brovst og Skovsgaard bliver omdrejningspunktet for årets træf for alle, der holder af Han Herred

Lørdag 21. juni 2014 byder Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred for 14. gang velkommen til en både hyggelig og indholdsrig dag, hvor lokalbefolkningen kan mødes med dem, der engang forlod hjemstavnen for at søge udfordringer andre steder i landet eller i det fremmede. Også egnens mange sommergæster, som gerne vil stifte nærmere bekendtskab med Han Herreds folk og kultur, er meget velkomne.

Programmet byder på kirkebesøg i Tranum, rundvisning i Jammerbugt Sundhedshus (tidligere Brovst Sygehus) og frokost med eftermiddagsprogram i Skovsgaard Multihus.

Se detaljeret program på www.hanherred.dk/traefhanherred, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig online.

Ligeledes kan programfolder og plakat downloades, hvis du har lyst at sende en invitation til familie og venner eller sætte en plakat op i dit lokalområde.

Vi opfordrer dig også til at benytte Facebook – husk at »synes godt om«, så dine FB-venner bliver gjort opmærksom på muligheden.

Se billeder fra sidste års træf her