Ny bog om Thisted-Fjerritslev banen, 1904-1969

Asger Christiansen har netop udgivet en ny bog om Thisted-Fjerritslev banen, som eksisterede fra 1904 til 1969.

Fra omtalen på Dansk Jernbane Klubs website, hvor du også kan købe bogen:

Trods en 30 år lang forhistorie, hvor der bl.a. verserede planer om dampsporvej fra Thisted via Nørresundby til Limfjordens udløb i Kattegat, var det kun i kraft af en ekstraordinær stor statsstøtte, at Thisted-Fjerritslev banen blev bygget. Den tyndt befolkede egn, præget af fattigdom og sandflugt og med stor udvandring, formåede nemlig ikke selv at finansiere banen.
Midtvejs på banen udgjorde de store vådområder Vejlerne en barriere, selv om der omkring år 1900 blev inddæmmet og udtørret tusinder af hektarer land.
Den 54 km lange bane åbnede i 1904, og den viste sig hurtigt at være kulturbærer. Det skildres i bogen, hvordan flere byer langs strækningen, især Frøstrup, Hunstrup og Vesløs skylder banen deres opståen. Ved Nors blev stationen placeret et stykke fra kirkebyen, og al vækst skete herefter ved stationen.
Som følge af de nye bydannelser voksede banens trafik mere end forventet, om end den ikke blev overvældende. En undtagelse udgjorde dog årene 1940-1945, hvor banen spillede en vigtig rolle, da de tyske besættelsestropper udførte omfattende forsvarsværker langs Vestkysten. Ved Hanstholm anlagdes en af Europas stærkeste fæstninger med talrige kanonstillinger. En stor del af de mange byggematerialer og arbejdere samt soldater ankom med privatbanen, der fik en stor arbejdsbyrde og farlige arbejdsforhold, f.eks. blev et tog beskudt af to engelske jagerfly. For første gang bringes øjenvidneskildinger af angrebet. For egnens befolkning var jernbanen samtidig eneste trafikforbindelse, da bilkørslen snart blev indskrænket til et minimum. Ikke mindst omkring besættelsestiden er der fremdraget mange hidtil ukendte oplysninger, bl.a. om kørsel med den tyske feltmarskal Rommels stabstog på TFJ.

Banen havde helt frem til midten af 1950’erne store transporter fra Hillerslev Kalkværk, som banen selv ejede i en årrække. Gennem årene blev der afsendt tusindvis af godsvogne med kalk.
Trods skinnebusser og etablering af gennemgående ”lyntog” til og fra Aalborg blev kampen mod konkurrencen fra landevejen stadig mere ulige, og i 1969 måtte banen give op. Forinden var der gjort forsøg på at etablere et nyt baneselskab til samlet drift af banerne Thisted-Fjerritslev-Aalborg.
Der er tale om en ”klassisk” privatbanebog med grundig skildring af banens historie og samspil med egnens udvikling, udførlig beskrivelse af linieføring, stationer og deres personale samt om banens trinbrætter. Det rullende materiel beskrives med nye oplysninger. Bogen fortæller desuden om hvordan flere planer om en bane til den nye havn ved Hanstholm involverede TFJ.

Vust-slægter opdateret

Vust kirke

Peter Grishauges oversigt over slægter i Vust er opdateret med nye oplysninger om Kjærgaard familien:

Kjærgård-slægten stammer fra en gård i Arup sogn. Herfra drog en søn Poul Jensen Kjærgård i begyndelsen af 1700-tallet ned til Vust og blev gårdfæster i matr. nr. 14. Han fik fem børn som alle blev bosat i Vust og omliggende sogne og dermed en stor efterslægt på egnen. Poul Kjærgårds far, Jens Larsen, var ud af en gammel Hanherred-slægt Brun, som kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet.

1. Poul Svenningsen død før 1693. Han var fæster af matrikel nr. 10 i Ejerslev på Mors og var gift med Anne Thomasdatter, død efter 1700.
Børn:
2. i Anne Poulsdatter født o. 1666.

Anden Generation

2. Anne Poulsdatter født o. 1666 i Ejerslev på Mors, gift (1) med Jens Laursen Brun, født o. 1666 i Arup, (søn af Laurs Jensen Bruun og Birgitte Michelsdatter) død 1694 i Arup, gift (2) med Anders Jensen Kjærgård, født o. 1663 i Kjærgård i Hesselbjerg som søn af Jens Jensen Kjærgaard. Anne Poulsdatter døde 1727 i Arup. Jens Brun og Anders Kjærgård var fæstegårdmænd i den ene halvdel af Nørre Arup matrikel nr. 8, først som rytterbønder, og Anders fra 1716 under baron Rudolph von Gersdorph, administreret af Vesløsgård. Det er den anden halvdel af den gamle matrikel nr. 8, der i dag hedder Kjærgård.
Børn:
3. i Poul Jensen Kjærgård.
ii Lauritz Jensen født 1693 i Arup, død 1693.
iii Lauritz Jensen født 1694 i Arup.
iv Anne Andersdatter født 1696 i Arup.
v Johanne Andersdatter født 1698 i Arup.
vi Jens Andersen født 1701 i Arup.
4. vii Maren Andersdatter født 1702.
iix Jens Andersen født 1706 i Arup.
ix Brigitte Andersdatter født 1711 i Arup.

Opdateres også i Vust-slægter: Vust slægter

Ovenstående er baseret på oplysninger fra John Dehn.