Dilettant i Gøttrup


Dilettant i Gøttrup. Formentlig engang i 1930erne. Stykket hed ”Livet på Dalgaard.”
Personer:
Bageste række f.v.: Erik Lindstrøm, Kristian Thomsen, Anders Breum, Signe Bang, Johannes Breum, Thorvald ?
Nederste række f.v.: Dagmar Pedersen, Grethe Vestergaard, Arnold Vadmann, Olivia Lorentzen, Otillie Vadmann, Peter Vadmann, Niels Holm.
Kilde: Betty Sørensen, 2011

Høstfest/folkedansere 1936 – Klim Fjordholme


Billedet har tilhørt Kristian Thomsen fra Holmegård på Klim Fjordholme.
Bag på billedet står der ”Høstfest 1936”. Det ser mere ud som folkedansere, men måske har folkedanserne underholdt til en høstfest.
Personer:
Øverst f.v.: Agnes Poulsen, Kristian Thomsen, Elin Kristensen, Ejlif Pedersen, Henry Jørgensen,
Midterste række f.v.: Elin og Ejvind Lorentzen, Olivia Lorentzen, Johannes Breum Andersen, Mary Thomsen, Johannes Neergaard
Nederste række f.v.: Arnold Vadmann, Karen Imer, Lars Simonsen, Dagmar Pedersen, Jens Kristensen, Lilly Holm og Magnus Kristensen
Kilde: Betty Sørensen, 2011.

Ny bog af Betty Sørensen om Klim Fjordholme Skole 1883-1958

Fjordholme Skole

Om bogen:

“Bogen er først og fremmest et lokalhistorisk bidrag, men også en beskrivelse af hvordan en meget lille skole på landet
fungerede først i 1900tallet. Omkring 1870 begyndte de første ”pionerer” at bosætte sig på Klim Fjordholme. En øde egn af landet, hvor børnene havde ca. 7½ km til den nærmeste skole. I 1883 valgte beboerne derfor at benytte sig af friskolelovens muligheder og oprette en privat skole i et udhus til deres børn. Omkring århundredskiftet besluttede sognerådet, hårdt presset, at opføre en skolebygning på Klim Fjordholme, og umiddelbart derefter blev et offentligt skoledistrikt etableret.
Bogen er dels baseret på materiale fra Lokalhistorisk Arkiv i Fjerritslev, dels på oplysninger fra tidligere elever, vikarer og andre med kendskab til Fjordholme Skole, samt på mine egne oplevelser som elev på Fjordholme Skole fra 1950 til 1958, hvor skolen lukkede.
Betty Sørensen”
9788799186310
ISBN 978-87-991863-1-0
Bogen kan købes ved henvendelse til Betty Sørensen:
Tlf. 6595 7930
Email: betty-rudolf@mail.dk.
Pris: kr. 110,- kr. pr. stk. + forsendelse.

Lokalhistorisk aftentur i Klim

Kend din egn udflugt 11.8.2011

Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, der omfatter de 25 sogne mellem Øland i øst og Vesløs i vest, har en lang tradition for at arrangere en lokalhistorisk sommerudflugt under overskriften »Kend din egn«.

Årets udflugt, der er nummer 15 i rækken siden 1997, går til Klim og er fastsat til torsdag 11. august.

Kend din egn-udvalget har allieret sig med den lokalhistoriske sognegruppe i Klim og sammensat et spændende og afvekslende program, som indledes kl. 19 ved Klim Kalkovn på Klim Strandvej 68. Her vil tidligere gårdejer Kristian Lund fortælle om brænding af limsten, der var et udbredt erhverv på egnen, indtil Vejby Andersen lukkede og slukkede for et af landets sidste kalkværker i 1976. Ud over brændt af kalk til hvidtning af vægge og som råstof til mørtel har limsten i tilsavet form været hyppigt anvendt som mursten i såvel beboelses- som udhuse i det vestlige Han Herred.

Fra kalkværket, der i dag er et minimuseum og hjemsted for kunstudstillinger hvert år i påsken, går turen til Klim Valgmenighedskirke på Oddevej 55. Her synges en aftensang, og pastor Thorben Johannesen fortsætter med en beretning om det frie menigheds- og folkeliv gennem mere end 125 år, idet Klim siden 1883 har været centrum for den grundtvigske bevægelse i Han Herred. Der er filialkirke i Vesløs og yderligere en menighedskreds, som benytter sognekirken i Vedsted. Desuden er der nære relationer til Klim Friskole, der er nærmeste nabo til valgmenighedskirken. Få hundrede meter fra kirken findes Klim Søndre Skov, hvor gode kræfter i øjeblikket er ved at genskabe den gamle festplads, hvor der gennem 50 år blev holdt stærkt besøgte grundlovsmøder.

Sidste stop på turen er Klim Forsamlingshus på Gammel Landevej 9, hvor tidligere gårdejer Johan Svaneborg giver deltagerne et indblik i husmandsbevægelsens historie, idet grundlæggeren af landets første husmandsforening, Jens Clausen, havde sit virke i Klim. Stiftelsesdagen 23. september 1896 festligholdes den dag i dag af det nordjyske familielandbrug, og Jens Clausens mindesten ses på det lille torv uden for forsamlingshuset.

Den lokalhistoriske sognegruppe er vært ved det fælles kaffebord i forsamlingshuset, hvorefter Dorte Krogh, der er en af vore dages lokale ildsjæle i Klim, fortæller om etableringen af paraplyorganisationen Klim Landsbyforening og om den nyligt overståede renovering af Klim Forsamlingshus som et af mange symboler på et stærkt sammenhold i det lokale foreningsliv. Renoveringen blev gennemført med betydelig frivillig arbejdskraft og økonomisk støtte fra bl.a. Mærsk Mc-Kinney Møller og Klim Sparekasse.

Alle fra øst og vest er velkomne til at deltage i den lokalhistoriske aftenudflugt, som i lighed med de foregående to år foregår i private biler. Lokalhistoriske foreninger og sognegrupper opfordres til at arrangere fælleskørsel.

Tilmelding sker til sognegruppeleder Lis Jensen, telefon 98 22 53 26, e-mail lis-klim@mail.dk frem til fredag 5. august.

Ny bog om Thisted-Fjerritslev banen, 1904-1969

Asger Christiansen har netop udgivet en ny bog om Thisted-Fjerritslev banen, som eksisterede fra 1904 til 1969.

Fra omtalen på Dansk Jernbane Klubs website, hvor du også kan købe bogen:

Trods en 30 år lang forhistorie, hvor der bl.a. verserede planer om dampsporvej fra Thisted via Nørresundby til Limfjordens udløb i Kattegat, var det kun i kraft af en ekstraordinær stor statsstøtte, at Thisted-Fjerritslev banen blev bygget. Den tyndt befolkede egn, præget af fattigdom og sandflugt og med stor udvandring, formåede nemlig ikke selv at finansiere banen.
Midtvejs på banen udgjorde de store vådområder Vejlerne en barriere, selv om der omkring år 1900 blev inddæmmet og udtørret tusinder af hektarer land.
Den 54 km lange bane åbnede i 1904, og den viste sig hurtigt at være kulturbærer. Det skildres i bogen, hvordan flere byer langs strækningen, især Frøstrup, Hunstrup og Vesløs skylder banen deres opståen. Ved Nors blev stationen placeret et stykke fra kirkebyen, og al vækst skete herefter ved stationen.
Som følge af de nye bydannelser voksede banens trafik mere end forventet, om end den ikke blev overvældende. En undtagelse udgjorde dog årene 1940-1945, hvor banen spillede en vigtig rolle, da de tyske besættelsestropper udførte omfattende forsvarsværker langs Vestkysten. Ved Hanstholm anlagdes en af Europas stærkeste fæstninger med talrige kanonstillinger. En stor del af de mange byggematerialer og arbejdere samt soldater ankom med privatbanen, der fik en stor arbejdsbyrde og farlige arbejdsforhold, f.eks. blev et tog beskudt af to engelske jagerfly. For første gang bringes øjenvidneskildinger af angrebet. For egnens befolkning var jernbanen samtidig eneste trafikforbindelse, da bilkørslen snart blev indskrænket til et minimum. Ikke mindst omkring besættelsestiden er der fremdraget mange hidtil ukendte oplysninger, bl.a. om kørsel med den tyske feltmarskal Rommels stabstog på TFJ.

Banen havde helt frem til midten af 1950’erne store transporter fra Hillerslev Kalkværk, som banen selv ejede i en årrække. Gennem årene blev der afsendt tusindvis af godsvogne med kalk.
Trods skinnebusser og etablering af gennemgående ”lyntog” til og fra Aalborg blev kampen mod konkurrencen fra landevejen stadig mere ulige, og i 1969 måtte banen give op. Forinden var der gjort forsøg på at etablere et nyt baneselskab til samlet drift af banerne Thisted-Fjerritslev-Aalborg.
Der er tale om en ”klassisk” privatbanebog med grundig skildring af banens historie og samspil med egnens udvikling, udførlig beskrivelse af linieføring, stationer og deres personale samt om banens trinbrætter. Det rullende materiel beskrives med nye oplysninger. Bogen fortæller desuden om hvordan flere planer om en bane til den nye havn ved Hanstholm involverede TFJ.